NIRAS KortInfo er modulopbygget og kan sammensættes således, at det imødekommer den enkelte kundes behov og ønsker.
Produktet udvikles af NIRAS’ Informatikafdeling i nært samarbejde med kunden, hvilket giver kort vej fra ønske til implementering
Opbygningen
KortInfo består af en administrationsdel samt en kortdel – begge indeholdende intuitiv brugergrænseflade, som kan vises både ved anvendelse af Java og html. Hertil er knyttet en række standardfunktioner, som skaber rammerne for et brugervenligt webGIS system.
KortInfo er bygget op med en grundfunktionalitet, hvortil der kan knyttes forskellige moduler, som alle udvider funktionaliteten af KortInfo, og hermed effektiviserer arbejdsgangen på flere områder. For eksempel kan nævnes Grundsalgsmodulet, der let og overskueligt viser, hvilke grunde der er til salg i en kommune. En funktionalitet i modulet gør, at distribution af vedligeholdelsesopgaven med salgshåndtering uddelegeres til en administrativ medarbejder.
KortInfos Inddateringsmodul kan benyttes af kommunens borgere til at indrapportere eksempelvis bjørneklo eller huller i vejen. Inddateringsmodulet bliver derfor et vigtigt våben i bekæmpelse af bjørneklo eller udbedring af kommunens veje.
KortInfo understøtter data fra SpatialWare, ESRI, MapInfo WMS, WFS, Oracle Spatial og SQL server 2008.
Vil du vide mere om modulerne til KortInfo, finder du yderligere information om de enkelte moduler under menupunktet Produktoversigt.